10 statistikker om onlineshopping du bør kende til

dropshippingxl intro blog

E-handelsvirksomheder, såsom dem på dropshipping-markedet, kan drage fordel af nogle af de seneste statistikker vedrørende nethandel. Da covid-19 fortsat påvirker stigningen i antallet af onlinesalg, og antallet af internetshoppere på smartphones stiger, så ser e-handlen lukrativ ud.

Omnikron-udbruddet forårsager problemer med normale indkøbsvaner, da eksperter siger, at indkøb udgør den største risiko for at få corona udenfor hjemmet (inews, 2022). Britiske forskere har antydet, at shopping er en større trussel mod spredning af virussen end biografer, barer og sportsbegivenheder, uanset hvilke restriktioner der er gældende.

Læs disse 10 statistikker om onlineshopping for at lære mere om fordelene ved at sælge til forbrugere på en digital platform.

3 ud af 5 internetbrugere handler på nettet

Statistikker fra DataReportal viser, at 58,2 % af globale internetbrugere i alderen 16-64 handlede på nettet i september måned 2021. I stedet for at kæmpe mod folkemængderne på hovedgaden eller finde tid efter arbejde, så vælger folk bekvemmeligheden ved at shoppe fra deres eget hjem.

Flere handler via deres smartphones

Brug af smartphones til shopping udgjorde i 2021 70 % af alle besøg på webshops på verdensplan ifølge Statista. Da flere mennesker har adgang til bedre mobilteknologi til at surfe på internettet og bruge apps, er det vigtigt, at enhver e-handelsvirksomhed har en hjemmeside, der er designet til besøg fra en mobiltelefon. Smartphones bliver mere populære i regioner uden anden digital infrastruktur, så dette tegner sig for flere køb på mobil i forhold til en stationær pc.

Antallet af mobilbrugere voksede med 2,3 % i 2020-21

Over 12 måneder fra 2020 til 2021 steg antallet af mobilbrugere med 2,3 %. Det er 117 millioner brugere og næsten 10 millioner nye brugere om måneden, ifølge DataReportal.

Over hele kloden nåede det samlede antal mobilbrugere 5,27 milliarder i 2021, hvilket gør det til 67 % af verdens samlede befolkning.

Gen X og Millenials er førende i antallet af indkøbte varer

Den højeste andel af internetbrugere, der handler online, er i aldersgruppen 25-54 år (79 %), og den næsthøjeste er den yngste aldersgruppe 16-24 år (78 %). Disse statistikker fra Eurostat 2020 indikerer, at det ikke kun er de yngre generationer, der tilslutter sig onlinebutikker. Gen X (født mellem 1965-1980) og Millenials (født mellem 1981-1996) får mest muligt ud af problemfrie køb på nettet. Dette åbner muligheder for, at produkter kan sælges til disse aldersgrupper.

Tøj, hjem og have samt madudbringning ligger i top 3 indenfor køb på nettet

I Eurostats 2020-undersøgelse af onlinekøb i EU-lande var de tre mest købte produktkategorier: tøj (63 %), møbler og tilbehør til hjemmet og haven (29 %) samt madudbringning fra restauranter og fastfoodkæder (28 %) . Derefter var det kosmetik og skønhed (27 %), bøger, magasiner og aviser (26 %) samt personlig elektronik såsom computere, tablets og mobiltelefoner (26 %).

Kunder er mere tilbøjelige til at købe, når der er gratis levering

Ifølge DataReportal i 2021 siger 51 % af kunderne, at de er mere tilbøjelige til at gennemføre et køb på nettet, når der er gratis levering. Rabatkoder er den næstmest almindelige fristelse til at købe (40 %), efterfulgt af anmeldelser fra andre kunder (33 %) og en nem returpolitik (32 %). Disse incitamenter for internetshoppere gør en enorm forskel i antallet af salg, som webshops oplever.

Købere læser op til 6 produktanmeldelser, før de foretager et køb

Kunderejsen starter med, at købere undersøger de produkter, de er interesserede i, og bruger hjemmesider til at finde inspiration. En rapport fra Statista i 2021 viste, at halvdelen af onlinebrugere søgte på Amazon og andre søgemaskiner først, når de skulle købe et produkt. Et stort flertal af onlineforbrugere læser også så mange som seks produktanmeldelser, før de beslutter sig for, hvad de skal købe.

71 % af internetbrugerne er mere tilbøjelige til at købe et produkt efter at have set det på sociale medier

Flere mennesker bliver påvirket af deres Instagram- og TikTok-feed, hvor 7 ud af 10 foretager et køb baseret på henvisninger på sociale medier. Disse data fra GlobalWebIndex tyder på, at webshops kan tjene betydeligt på at være til stede på populære sociale mediekanaler.

Tal fra LicenseGlobal fandt lignende tendenser for internetshoppere i USA. Ifølge deres undersøgelse mener 87 % af nordamerikanerne, at sociale medier påvirker og presser en købsbeslutning.

Millennials er mere tilbøjelige til at købe efter at have set influencere

I en undersøgelse fra InfluencerMarketingHub i 2021 fandt man ud af, at Gen Z og Millennials var mere tilbøjelige til at købe et produkt på nettet takket være en influencer på sociale medier. Hele 84 % af Millennials indrømmede, at brugergenereret indhold på nettet påvirker, hvordan de bruger deres penge.

80 % af Instagram-brugere følger en virksomhedskonto

Med mere end en milliard aktive brugere hver måned har Instagram betydelig magt, når det kommer til e-handel. Ifølge SearchEngineWatch følger 80 % af Instagram-brugere mindst én virksomhedskonto. Internetbrugere er ivrige efter at følge de brands, de identificerer sig med, og de nyder at finde nye virksomheder at købe fra, som er tagget eller nævnt af de influencere, de følger. Instagram gør det nemmere for shopping-entusiaster i appen ved at tilføje shopping-tags og betalingsmuligheder til opslag.

dropshippingxl intro blog